Ejnar Søndergaard

Operationsklar på 2 dage

Vore to nye danskere her i Mbaleområdet fik en flyvende start, da de tog fat på deres praktik i sidste uge. Mandag kørte jeg Sarah og Nicolaj op til Budadiri, der ligger ca. 25 km fra Mbale langt ude i Mt. Elgon bjergene. Her blev de introduceret til deres to lokale familier og to praktiksteder - det lokale sygehus og to små lokale helsecentre. De ønsker begge at læse til læge, når de kommer hjem til Danmark og valgte derfor praktik inden for sundhedsområdet.

Mandagen blev brugt til at indrette sig hos de to lokale familier. Nikolaj nede i Budadiri trading center i nærheden af sygehuset hos den jævnaldrene Richard og hans familie, uden el og vand. Sarah langt oppe i bjergene - ca. 1 times gang fra Budadiri - med en pragtfuldt udsigt over til Mt. Elgon. Igen uden el og blot med et par butikker, der kun kan byde på lidt vaskepulver, madolie, lidt tomater, løg og kål. Dog ligger den lille private klinik hun skal arbejde på to minutters gang fra hendes logi, men hospitalet 3 kvarters gang, når det det går nedad og 1 time, når det går opad.

Begge blev modtaget varmt af deres familier, men også vist stor opmærksomhed fra alle i området, da de er de eneste hvide i miles omkreds og også bringer aktuelt nyt fra andre verdensdele. 

Dagen efter begyndte de så på deres praktik. På den lille sundhedscenter med behandling af malaria,  diverse mindre skader og sygdomme samt tandudtrækning. Behandleren er også anæstaciansvarlig på hospitalet så onsdag, torsdag og fredag rykker de ned på hospitalet for at deltage i en kejsersnit og et par operationer. Operationerne foretages af hospitalets eneste læge, der også skal tage sig af det medicinske. Han er ung og nyuddannet, men indgrebene foretages professionelt på trods af de primitive forhold. Bedøvelserne foregår med æther og foretages både med og uden el. Svigter strømmen benyttes hånddrevne apparater til bedøvelse, iltapparat mm.

Ud over at overvære operationer nåede Sarah og Nikolaj også at blive introduceret til de rutinemæssige børneundersøgelser, laboratoriet og hospitalets apotek.

Fredag kom de så begge her tilbage til Mbale, hvor mine med-DW'ere her i Mbale Martin og Christina lagde hus til et mindre dansk globalt middagsselskab: Martin og Christina har en fortid i Amnesti Internationalt, Marina arbejder hos Anti Corruption Center Uganda og har bl.a. arbejdet i EU-parlamentet. Hendes besøgende - Rie - arbejder nu i Afghanistan, men tidligere i Botswana og Mozambique. Sarah, der på trods af sine blot 20 år allerede har rejst og arbejdet i Australien og Indien. Nicolaj med familie i Vietnam og arbejdserfaring fra Kenya. Mig selv, der nu arbejder her i Mbale og tidligere i Botswana og med nydanskere i Danmark. Et levende fortællende og diskussionsivrigt middagsselskab med en aldersspredning fra 20 - 60 år.

  Sarah og Nikolaj er såkaldte Midt Term Volunteers (MTV), sendt ud gennem Global Contact, Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og Uganda Pioneer Association her i Uganda.

Vil du følge med I deres oplevelser. Så gå ind på: www.travellog.dk/svennevig eller www.travellog.dk/sarahiuganda.

"Hornslet-pork"

"Hornslet-pork" er det nye brand, som kødindustrien her i Uganda kan sælge svinekød under. Normalt karakteriseres svinekød ved navne som "hylehoved" eller "fortids-leder". Så "Hornslet-pork" kunne være et nyt passende brand ifølge den lokale ATS i "Daily Monitor".

I hvor stor udstrækning Kristian von Hornslets grise/geder/navne-projekt debateres i Danmark, er jeg ikke klar over. Her i Uganda har det rejst en del debat i aviserne. Vurderet ud fra mine kollegaer, ja så hverken kender eller kerrer manden i marken eller på gaden sig om von Hornslet og hans projekt. Jeg køber de to ledende aviser hver morgen, tager dem med på arbejde, hvor de bliver læst med stor interesse, men ingen har bidt mærke i von Hornslets projekt.

Min holdning præsenterede jeg for næste 3 uger siden, og jegkunne ikke se noget fornuftigt i projektet. Det er også rimeligt at præsentere et par lokale holdninger og diskussioner og det viljeg gøre i detfølgende. Da mine kollegaer som sagt ikke er gået op i sagen, bliver det så ud fra debatten i aviserne.

Fra regeringens side har der været en skarp fordømmelse og med trusler om samt indgreb over for projektet og dets deltagere.

Holdningen, som udtrykkes af Ministeren for Etik og Integritet, er, at det er uetisk og ikke menneskeværdigt. Et parlamentsmedlem har efter at have studeret von Hornslets hjemmeside beskyldt ham for at være leder af en kult, og Hornslets arbejde for at være pornografisk og med slette motiver. Det har Hornslet så taget meget fortrydeligt op og gennem et lokalt advokatfirma truet med at anlægge sag, da han er blevet "chokeret, nedslået og forlegen" over de beskyldninger. Han kan åbentbart ikke selv tåle en åbne debat. Af konkrete indgreb er der, at Indenrigsministeren indtil videre har nægtet at udstede pas til de 110 personer, der har fået nyt navn og ID-kort. Ministeren siger, at han vil vente til hele sagen vil blive behandlet. Det har avisen "New Vision" taget afstand fra i en leder. Den fremhæver, at når personerne har fået officiel akcept af det nye navn, så har de også ret til et pas.

Men som der spørges om, sikkert lidt polemisk: vil de 110 personer kunne få visum til Danmark? Og med den holdning og udlændingepolitik vi har i Danmark, kunne det nok betvivles.

Med hensyn til om de ugandiske danserne i København er blevet truet til ikke at danse, står påstand mod påstand efter de oplysninger, jeg har kunnet læse hernedefra. Ifølge dem skulle den ugandiske ambassade ikke have truet nogle. 

Hvad så med andre kommentatorer og læsebrevskrivbenter.

Overvejende gives der udtryk for, at projektet ikke er menneskeværdigt. Men diskussione er mere om baggrunden for, at det kan finde sted her i Uganda?

Her spænder det vidt:

- Et udslag af fortsat hvidt overherre mentalitet, hvor ugandaerne præsenteres som værdiløse individer, der ikke kan tænke ud over deres mave og dens behov. -

- Et udtryk for den "sygdom", der gennemsyrer landbefolkningen: "Forkærligheden for gratis ydelser". Blot det er gratis, betyder personlig integritet mindre.

- Et resultat af at de forskellige regeringer ikke har formået, at sikre en ordentlig udvikling, men blot lover guld og grønne skove op til valgene. Et udtryk for den nød og fattigdom, der præger livet på landet.

- Så kommer, der også argumenter om, at det kun er befolkningen i netop det område, der har mistet deres selvrespekt, hvorimod det ikke kunne ske blandt andre grupper i landet.

Endelig er der en som henviser til, at det ikke er første gang ugandere tilføjer nye navne til deres oprindelige. Det skete allerede med tilføjelsen af de kristne navne som Moses, Simon, Patrick osv.

Det fremhæves, at Hornslet ikke er en udviklingsarbejder, og ikke gennemfører et udviklingsprojekt. Hans "ofre" er genstande i en slags udstilling, og det hævdes, at de ikke vidste og ikke ved det.

Hvad bør der så ske med projektet og Hornslet. Her  gives ikke så mange bud, men et bud er, at både den danske og ugandiske regering må gribe ind. Et forslag er, at Hornslet bør deporteres og ikke få ret til at rejse til landet. Her er der klarhed over, at Danmark sikkert vil fremhæve Hornslets frihed til at gøre som han vil, men i forhold til hans trussel om en retsag, henvises så til, at han ligeledes må være klar til, at andre giver udtryk for deres holdninger. 

Se det var et par af de holdninger og debatter, jeg har konstateret her i landet gennem de sidste par uger, men der er flere facetter, end jeg kort kunne præsentere her.

Sådan klares et ministerbesøg på 24 timer

I går, lørdag, fik Yiga Ng'Okola, hvilket betyder 'Lær mens du arbejder'  besøg af Ministeren for Nødhjælp og Intern Fordrevne. Anledningen var, at vi har introduceret en maskine til at producere byggeblokke ud fra almindelig jord, lidt vand og 5 - 7% cement.

Bortset fra, at det er en billig måde at producere på, er fordelen også, at lokalebefolkningen stort set kan bruge deres egen jord, når muldlaget graves væk, samt at det sparer en masse træ. Normalt bygges permanente huse af brændte mursten, der brændes i lokale "miler" og med træ. Og da flere og flere flytter i permanente huse i stedet for de traditionelle hytter, hugges der voldsomt ind på træerne.

Maskinerne her er produceret i nabolandet Kenya og opereres udelukkende ved håndkraft, så de kan bruges overalt og kræver ikke el eller benzin. Blandingen af jord, cement og lidt vand hældes i en kammer, låget lukkes over og ved at trykke på et langt håndtag presses en stempel op fra bunden med 8t tryk. Blokkene har fjer og not i såvel top og bund som begge ender. Derfor er det let at bygge, da det virker som legoklodser, og der skal blot bruges en tynd cementmørten for hver 5 skifte. Der skal selvfølgeligt støbes et fundament samt en 'ringbeam', en cementbjælke med jern, rundt om hele muren som afslutning på murværket.                                                                                                                                                                                       

Ministeren er interesseret, da han står for at genbosætte de ca. 2½ mill. intern fordrevne i Norduganda. Den grusomme Lord Resistance Army -LRA- er ved at være fordrevet fra området, og der er fredsforhandlinger i gang mellem dem og regeringen. Regeringen giver så de familier, der flytter tilbage tagplader til et hus, men så mangler væggene og herfra kommer ministerens interesse i maskinerne. Dertil kommer, at der skal bygges skoler, klinikker og nye administrationsbygninger. Så billigere og mere økologisk byggeri er eftertragtet. Ikke mindst af en minister, der også interesserer sig for bevarelse af naturressourcer til efterkommerne.

Så i tirsdags fik vi bekræftet, at ministeren ville komme forbi her i lørdags.                                     Indtil et medarbejdermøde fredag morgen regnede jeg med, at det blot var for at hilse på vore 40 kursusdeltagere og se maskinerne i funktion samt tale med instruktørerne fra Nairobi. Men her tog jeg fejl. Det ville blive et større arrangement med den statslige amtsmand, amtsborgmester og -direktør, borgmester og direktører fra de 5 kommuner vi arbejder i samt bestyrelsesmedlemmer og andre samarbejdspartnere. Dertil kommer pressen: aviser, lokalradioer og nationalt TV. Med kursisterne ialt ca. 110 personer.

Intet var forberedt bortset fra at ministeren ville komme. Og det skulle løbe af stablen næste morgen kl. 9 om mindre end 24 timer. Vel og mærke et program med 9 taler foruden ministeren, overrækkelse af kursusbeviser, præsentation af maskinerne med alle produktionsfaserne fra jordanalyse til færdigt produkt og overrækkelse af maskinerne til repræsentanter for vore grupper i hver af de 5 kommuner samt indlagt forfriskning og afsluttende frokost. Her er det, jeg står af, selv om jeg er vandt til at arbejde under pres og særdeles skiftende betingelser på Esbjerg Daghøjskole. Nu har jeg været i Uganda i 7måneder og ved, at krisemanagement, det kan vi virkeligt lære hernede. At de så kan lære noget om mere langsigtet ledelse, det er vi vist ikke helt enige om.

Men ud fra fra det ene koordinerende møde gik de 4 centrale medarbejdere i gang bortset fra andet arbejde, der også skulle laves. Programmet blev skrevet. Indbydelser printet og bragt ud samt opfølgning via mobiltelefon. Køkkenet fik besked om menuen, der bl.a. bestod af matoke og ris samt 15 kyllinger, der først skulle slagtes, plukkes og renses. Lokalet det var fyldt med mursten til tørre blev tømt og rengjort. Makinerne rengjort og stillet pænt op.

Næste morgen blev bannere lavet og sat op, borde og stole sat op og pyntet, vores EDB-projektor og 'public adress system' sat op, sodavand og andet hentet i byen samt gjort rent og ryddet op. Dertil kom at vi ikke havde haft netstrøm i 48 timer og vore nødstrømsbatterier stået af kl. 23 natten før. Så generatoren blev sat igang. Den kan ikke trække kopimaskinen. Så en 3. tur til byen for at få kopieret programmet, så talerne kunne se, hvornår og hvor lang tid de skulle tale.

Hvordan gik det så? Ja, hvis ministeren og gæsterne var kommet kl. 9, så havde vi ikke været færdige, men bortset fra amtsmanden,der altid er rimelig præcis og den anden europæer foruden mig, så kom folk først fra 10.30 tiden og ministeren lidt over kl. 11.

På nær 2 kom de indbudte gæster, der skulle tale med under 20 timers varsel. Kunne det lade sig gøre med borgmestre og kommunaldirektører i Danmark. Bortset fra forsinkelsen forløb programmet som planlagt, og forsinkelsen er planlagt, da der her er Afrikatid og klokke-tid. Kursisterne præsenterede produktionsfaserne helt perfekt og maden var superb. Ikke mindst når man ved ,at den er forberedt over 3 trækulsbækkender -djiko'er- på gulvniveau i et 8 m2 stort rum. Der er heller ikke indlagt vand, så vores vandleverandør cyklede frem og tilbage med sine gule 20-30l vandbeholdere i et væk.

Ministeren tog til et nyt arrangement ved 3-tiden og efter diverse andre opgaver kørte jeg en gruppe til Kakoro med deres maskine samt 4 mand på ladet foruden de  6 mand og mig selv inde i bilen. En tur i silende regn og delvis i mørke ad fedtede grus- og jordveje. Da jeg kom tilbage til Yiga Ng'Okola ved 20-tiden var bogholderen ved at afregne udlæg med de sidste medarbejdere. Også jeg fik dagens udlæg refunderet, før vi satte kursen mod byen.

Så jeg efter en begivenhedsrig dag kunne jeg Skype med Karen Marie hjemme i Danmark samt spise en portion pulversuppe. Se det var et ministerbesøg.

 

Strejke lukker Makere Universitet i uger

Det berømte Makere Universitet lukkes i flere uger af stejke.

Gymnasier besættes og lærer strejker i Danmark. Det kan jeg løbende holde mig orienteret om via min trådløse internetopkobling her i min stue i Uganda midt i Afrika.

Jeg forstår at lærer og gymnasieeleverne i Danmark aktionerer, fordi  regeringen ikke har overholdt sit løfte om, at holde gymnasierne skadesløs i forbindelse med kommunalreformen.

Så flere gymnasier ud over landet er besat af eleverne og lærerne strejker.

Diskussionen er, om eleverne skal registreres som fraværende eller ej, men man regner med at det snart går i sig selv, og myndighederne griber ikke ind i videre udstrækning. Anderledes her i Uganda.

Her er fokus på det tidligere prestigefyldte Makere Universitet i hovedstaden Kampala, hvor lektorer og professorer strejker på grund af ikke opfyldte løfter fra politikerne.

Før valget lovede præsident Museveni –også forkortet M7 - en lønstigning på over 50% til lektorer og professorer på Makere Universitet så deres grundløn løn ville blive mellem 4000,-  til 9.000,-kr pr. måned. Det lyder ikke af så meget, men skal ses i forhold til en månedsløn på ca. 300,-kr for almindelige ufaglærte, f.eks en vagtmand.

De studerende demonstrerede så imod, at de ikke fik den undervisning, de havde betalt for – her betales for al undervisning fra folkeskoler til universiteter.

Strejkerne og demonstrationen får så langt videre konsekvenser end i Danmark.

I går sendte regeringen via universitets bestyrelse alle de godt 35.000 studerende hjem, foreløbigt til efter jul. De fik beskeden  til middag og skulle være ude inden kl. 6 om aftenen. Det omfattede også alle de mange tusinder, der bor på kollegier inde på Universitets område. Begrundelsen er, at man vil undgå optøjer, som der var optræk til ved den første demonstration – både fra studerende og politiet.

De studerende ser det aldeles ikke som en ekstra ferie, da de skal til eksamen efter jul.

I dag blev lærerne så forvist fra deres kontorer, bibliotekerne lukket og internetopkobling samt mailadresser blokeret.

Men ifølge avisen får lærerne stadig deres løn. Det lyder mærkeligt i danske ører, da vi er vant til at trække i lønnen, når der ikke arbejdes.

Der står den så nu, men forhandlinger føres der fortsat mellem myndighederne og undervisernes organisation.

Men lukning af et stort universitet i flere uger på grund af en lærerstrejke – det er ikke små slag i bolledejen, der diskes op med her i Uganda.

Annual Review hos YIGA

Den 9 november var der Annual Review hos YIGA med deltagelse af bl.a. den nye landedirektør for MS Uganda Mads Benedictus Jørgensen, professor Dani Nabudere (the Patron of YIGA), the Chairpeson of the Governing Council Betty Mabonga, the Chairperson of the General Assembly Roselyn Ajore blandt mange andre. Reviewet var interessant med gode diskussioner og gav ideer til YIGAs kommende arbejde i 2007. Se flere billeder under Photo Album, YIGA. 

En ambassadør med et budskab og en kunstner uden.

Det er en blandet oplevelse at være dansker i udlandet i de her tider.

To danskere var fremme i medierne her i Uganda i ugen. Den danske ambasadør, Stig Barlyng, og indtil for nyligt, en for mig ukendt dansk kunstner, Kristian von Horslet. Begge kommenterer udviklingen her i Uganda, men på hver sin måde. Den første utraditionelt og konstruktivt. Den anden selvcentreret og nedladende.

Stig Barlyng tog fat på korruptionen, der her i Uganda er stor og omfattende fra top til bund. Sammen med de enorme indkomstforskelle er det en af de ting, jeg har svært ved at vænne mig til. Men jeg kommer jo også fra det 2.mindst korrupte land i verden.

Korruptionen rækker fra toppolitikere og – embedmænd, der tilegner sig midler i millionklassen – vel og mærke i dollar – til den menig politimand/-kvinde, der for 15 – 20 kr. ”overser” en trafikbøde til 150,-  til 350,- kr.

Det gælder også skolevæsenet. Her eksisterer der ”spøgelseslærere”, dvs. lærere, der figurerer på lønningslisten, men ellers ikke. De lønninge, der betales til de ikke eksisterende lærere, ja, de deles så mellem andre ansatte inden for systemet, lokalt eller centralt.

Det sker også ved, at der går svind i penge til skolemaden eller udstyr, så eleverne får mindre eller dårligere mad og de meget begrænsede undervisningsmateriale bliver endnu mere begrænset.

Heldigvis reageres der på korruptionen. I mit område her i Mbale gik flere hundrede skolebørn en lørdag, der ellers er fridag, de 14 km til amtsgården for demonstrere mod deres skoleinspektør og korrutionen på skolen. Han blev suspenderet.

Men netop korruptionen inden for folkeskolen er også temaet i år for anti-korruptionsugen, og det var her ambasadøren kom med sit klare budskab.

Først gik han som eneste ambassadør i spidsen for en march med hundrevis af skolebørn, universitetsstuderende og enkelte andre gennem hovedstaden Kampala.

Undervejs gik han med repræsentater for arrangørerne Anti Corruption Coalition Uganda (ACCU) og elever ind i parlamentet for at aflevere underskrifter til parlamentets formand, og til sidst holdt han en tale, hvor det blev skåret ud i pap, at donorerne ikke længere ville nøjes med at se rapporter om og afsløringer af korruption, men ville se ansvarlige personer straffet. Og lakmusprøven ville være Global Fund sagen, hvor der er svindlet for millioner af dollars af toppolitikere og embedsmænd. Global Fund er en international fond, der støtter bekæmpelsen af HIV/Aids, malaria og tuberkulose. Det blev alt udførligt omtalt og referet i Monitor, den ene af de to ledende dagblade.

Og kunstneren uden budskab - Kristian von Hornslet. ”Kunstneren” har oprettet en organisation, der uddeler en gris eller en ged til fattige landmænd i en landsby i Uganda. Betingelsen er dog, at de skal tilføje navnet Hornslet til deres eget navn. Da mange blot ejer mindre en en ½ hektar jord samt lidt fjærkræ, har et et par hundrede taget mod tilbuddet og samtidigt fået nye navne og ID-kort. Det finder man her i Uganda uetisk og ikke særligt menneskeværdigt. Og det må jeg give dem ret i. Nu vil kunstneren så til at køre retssag her i Uganda. Her er rigeligt med retsager i forvejen i forbindelse med valg. Demokratiet er nyt. Så Hr.von Hornslet,  hvorfor ikke blot pakke grise og geder sammen og drage nordpå, så pengene til retsager kunne bruges til noget mere fornuftigt. Nu har du opnået, at vi her i Uganda ved, at der er en kunstner i Danmark ved navn Kristian von Hornslet.

Hvis budskabet skulle være, at med penge følger krav og indflydelse, tror jeg, at alle fattige overalt i verden kender det alt for godt. Som jeg sagde til mine lokale og andre kollegaer i Botswana for 14 år siden.

Penge lugter – enten af indflydelse eller sved.